Kliniske forsøg involverer et par tusinde mennesker. Når et lægemiddel når markedet, tager millioner det, ofte sammen med andre lægemidler og med tilstande, som forsøgene udelukkede. Dette hul er grunden til, at der findes rapportering af bivirkninger. Regulatorer, producenter og klinikere indsamler beretninger om skadelige virkninger, der opstår efter, at et lægemiddel er blevet brugt, og leder derefter efter mønstre, som forsøgene ikke kunne fange.

Systemet er frivilligt i mange lande og obligatorisk i andre. I USA accepterer FDA's MedWatch-program rapporter fra sundhedspersonale og patienter. I Den Europæiske Union indsamler EudraVigilance-databasen sager fra medlemslande. Producenter skal videresende enhver alvorlig rapport, de modtager, inden for stramme tidsfrister, ofte 15 dage.

Hvad der tæller som alvorligt er defineret, ikke overladt til intuition:

• Død eller en livstruende begivenhed
• Hospitalsindlæggelse eller længerevarende hospitalsophold
• Vedvarende eller betydelig handicap
• Medfødt anomali
• Enhver hændelse, der kræver intervention for at forhindre permanent funktionsnedsættelse

Én rapport beviser sjældent årsagssammenhæng. Hundrede lignende rapporter kan signalere noget reelt. Arbejdet med at omdanne spredte tilfælde til et sikkerhedssignal kaldes lægemiddelovervågning, og det er en af ​​de vigtigste måder, hvorpå et lægemiddel etiket opdateres efter godkendelse.