Læs etiketten på en æske ibuprofen, og du vil se to navne. Det ene er mærket, det andet er den aktive ingrediens, normalt det kemiske navn med mindre skrift. Det andet navn er den del, der rent faktisk udfører arbejdet. Alt andet i tabletten, fyldstofferne, bindemidlerne og belægningerne, er der for at bære den, beskytte den eller hjælpe den med at opløses på det rette tidspunkt.

Forskellen er ikke triviel. En 200 mg tablet ibuprofen indeholder 200 mg af den aktive ingrediens, men selve pillen vejer mere. Den ekstra masse er hjælpestoffer. To produkter med den samme aktive ingrediens kan opføre sig forskelligt, hvis deres hjælpestoffer er forskellige, hvilket er grunden til, at et generisk lægemiddel og et mærkevarelægemiddel ikke altid er udskiftelige i praksis, selv når myndighederne siger, at de er det.

Hvorfor det er vigtigt i praksis

• Dosering. Hver dosisinstruktion refererer til den aktive ingrediens, ikke den samlede tabletvægt.
• Allergi og intolerance. Nogle reaktioner kommer fra hjælpestoffer som laktose eller farvestoffer, ikke fra selve lægemidlet.
• Generisk ækvivalens. Regulatorer kræver den samme aktive ingrediens, samme styrke, samme administrationsvej og dokumenteret bioækvivalens.
• Kombinationsprodukter. En enkelt tablet kan indeholde to eller flere aktive ingredienser, hver med sin egen dosis.

Farmaceuter kalder den aktive ingrediens for API, en forkortelse for aktiv farmaceutisk ingrediens. Denne forkortelse optræder på produktionsdokumenter og forsendelsesmanifester over hele verden.