Isbjørne har tyk pels og et lag fedt. Kaktus opbevarer vand i kødfulde stængler. Disse er tilpasninger: træk eller adfærd, der hjælper en organisme med at overleve i sit miljø. Begrebet dækker fysiske træk, fysiologiske processer og adfærd. En tilpasning udvikler sig over generationer gennem naturlig selektion. Individer med nyttige træk overlever og reproducerer sig mere og videregiver disse træk. Charles Darwin og Alfred Russel Wallace beskrev mekanismen i midten af ​​det 19. århundrede.

Tilpasninger kan tage mange former. Strukturelle tilpasninger er fysiske, som den lange hals på en giraf eller de svømmehudsbeklædte fødder på en and. Adfærdsmæssige tilpasninger er handlinger, som migration, dvale eller natlig jagt. Fysiologiske tilpasninger er interne, som en kamels evne til at spare på vand eller en dybhavsfisks evne til at modstå tryk. Nogle træk er eksaptationer, hvilket betyder, at de udviklede sig til ét formål og senere blev koopteret til et andet. Fjer udviklede sig sandsynligvis til varme, før de blev brugt til flyvning.

Typer af tilpasning

• Strukturel: kropsform, lemmer, tænder, pels.
• Adfærdsmæssig: migration, kurtisering, brug af værktøj.
• Fysiologisk: temperaturregulering, vandretention.
• Eksaptation: en egenskab, der genbruges til en ny funktion.

Tilpasning er ikke målrettet. Organismer vælger ikke at tilpasse sig. Miljøer filtrerer variation, og det, der virker, vedvarer.