Dataarkivering flytter inaktive data til langtidslagring. Dataene slettes ikke. De lægges til side. De aktive systemer kører hurtigere, fordi de bærer mindre vægt. Compliance-afdelinger opbevarer arkiver til regulatoriske krav. Juridiske teams opbevarer dem til retssager. Forskere opbevarer dem til historisk reference. Arkivet er et lager, ikke en losseplads.

Sondringen mellem arkivering og backup er vigtig. En backup er en kopi til gendannelse. Et arkiv er den primære kopi af data, der ikke længere er i aktiv brug. Begge skal være sikre. Begge skal kunne findes. Arkiver bruger ofte billigere og langsommere lagring: bånd, optiske medier eller cold cloud-lagre. Hentning tager tid, nogle gange timer. Det er acceptabelt for data, som ingen har rørt i årevis. Udfordringen er at vide, hvad der er i arkivet. Metadata, indeksering og opbevaringsplaner holder arkivet brugbart. Et arkiv uden et indeks er et sort hul. Du ved, at dataene er derinde. Du kan bare ikke finde dem. Opbevaringspolitikker definerer, hvor længe hver datakategori forbliver. Efter opbevaringsperioden slettes dataene. At beholde alt for evigt er dyrt og risikabelt. Arkivet bør både krympe og vokse.

Overvejelser vedrørende arkivering

• Opbevaringsplan — hvor længe hver datatype opbevares
• Lagringsmedie — bånd, optisk eller kold sky
• Indeksering — metadata, der gør arkiverede data synlige
• Hentningstid — acceptabel forsinkelse for adgang
• Bortskaffelse — sikker sletning, når opbevaring ophører

Et arkiv er et løfte. Dataene vil være der, når du har brug for dem. At holde det løfte kræver planlægning.