Ethen er en gas. Polyethylen er en plastikpose. Forskellen er polymerisation. Ethen er en monomer, et lille molekyle, der kan binde sig til andre monomerer for at danne en polymer. Ordet kommer fra det græske *monos*, der betyder enkelt, og *meros*, der betyder del. Monomerer er byggestenene i plast, proteiner og nukleinsyrer.

Monomerer har mindst én funktionel gruppe, der tillader dem at reagere med andre monomerer. Alkener polymeriserer ved addition, hvor dobbeltbindingen åbner sig og binder til en anden monomer. Aminosyrer polymeriserer ved kondensation, hvor et vandmolekyle frigives, og en peptidbinding dannes. Nukleotider polymeriserer for at danne DNA og RNA. Sukkerarter polymeriserer for at danne stivelse og cellulose. Typen af ​​monomer bestemmer typen af ​​polymer.

En polymers egenskaber afhænger af monomeren, kædelængden og forgreningen. Polyethylen er fleksibel og sej. Polystyren er stiv og transparent. Nylon er stærk og elastisk. Hver polymer har sine egne anvendelser. Ved at vælge forskellige monomerer og kontrollere polymerisationsbetingelserne kan kemikere designe materialer med specifikke egenskaber.

Monomerer bruges også i organisk syntese. De kan funktionaliseres, copolymeriseres og tværbindes for at skabe materialer med skræddersyede egenskaber. Monomeren er udgangspunktet. Polymeren er produktet.