En kemisk egenskab beskriver, hvordan et stof opfører sig i en kemisk reaktion. Brandbarhed, reaktivitet, toksicitet, surhedsgrad, oxidationstilstand: disse er kemiske egenskaber. De bliver først tydelige, når stoffet omdannes til noget nyt. Du kan ikke måle brandbarhed ved at se på en træstamme. Du er nødt til at brænde den.

Fysiske egenskaber kan derimod observeres uden at ændre stoffet. Smeltepunkt, densitet, farve og hårdhed er fysiske egenskaber. Kemiske egenskaber kræver en reaktion. Jern ruster i nærvær af ilt og vand. Det er en kemisk egenskab. Jern er tæt og gråt. Det er fysiske egenskaber.

Eksempler på kemiske egenskaber

• Reaktivitet med vand, ilt eller syrer.
• Antændelighed og forbrændingstemperatur.
• Toksicitet og biologiske effekter.
• Oxidationstilstande og reduktionspotentiale.
• Radioaktivitet og halveringstid.

Kemiske egenskaber bestemmer, hvordan et stof kan bruges, og hvordan det skal håndteres. Brint er meget brandfarligt. Klor er giftigt. Guld er ikke-reaktivt, hvilket er grunden til, at det forbliver skinnende i århundreder. Kemikere bruger kemiske egenskaber til at forudsige, hvad der vil ske, når stoffer blandes. Vil de reagere voldsomt? Vil de danne et nyttigt produkt? Vil de frigive varme? Svarene kommer fra forståelsen af ​​kemiske egenskaber. De er ikke synlige på overfladen. De er skjult i elektronerne og bindingerne. Det er det, der gør kemi interessant. De samme atomer kan opføre sig forskelligt afhængigt af, hvordan de er arrangeret.