Et blad falder, og svampe og bakterier nedbryder det til jord. Det er bionedbrydning. Et materiale er bionedbrydeligt, hvis levende organismer kan nedbryde det til naturlige stoffer som vand, kuldioxid og biomasse. Processen afhænger af materialet, miljøet og de tilstedeværende mikrober. En bananskræl bionedbrydes på få uger. En majsstivelsesgaffel kan tage måneder i en industriel kompost, men år på en losseplads.

Etiketten "biologisk nedbrydelig" bliver ofte misforstået. Det betyder ikke, at et produkt vil forsvinde i din baghave. De fleste bionedbrydelige plasttyper kræver specifikke forhold: høj temperatur, fugtighed og mikrobiel aktivitet. Lossepladser er designet til at begrave affald, ikke til at nedbryde det. Uden ilt og vand kan selv bionedbrydelige materialer overleve i årtier.

Komposterbarhed er en strengere standard. Et komposterbart materiale skal nedbrydes til ikke-giftige komponenter inden for en bestemt tid under komposteringsforhold. Certificeringsprogrammer som BPI i USA og OK Compost i Europa bekræfter påstandene. Biologisk nedbrydelig er den bredere kategori. Komposterbarhed er den mere krævende.

Biologisk nedbrydelighed er ikke en licens til at forbruge. En bionedbrydelig pose kræver stadig ressourcer at fremstille og optager stadig plads på en losseplads, hvis den ikke behandles korrekt. Den bedste løsning er at reducere og genbruge først, derefter genbruge og behandle bionedbrydelighed som en sidste udvej.