Systemisk risiko er risikoen for, at en institutions eller et markeds sammenbrud destabiliserer hele det finansielle system. Det er forskellen på, om en bank går konkurs, eller om banksystemet går konkurs. Et lille bankkrak er smertefuldt for dens kunder. Et stort bankkrak kan indefryse kredit, udløse stormløb i andre banker og forårsage en recession. Krisen i 2008 var en systemisk begivenhed. Lehman Brothers gik konkurs, og chokbølgen var tæt på at vælte det globale finansielle system.

Systemisk risiko stammer fra flere kilder. Størrelse betyder noget. En bank, der er for stor til at gå konkurs, udgør en systemisk risiko, fordi dens kollaps ville kaskadere gennem systemet. Sammenhænge er vigtig. Hvis banker låner ud til hinanden og handler med hinanden, kan et kollaps i én bank overføre tab til andre. Fælles eksponeringer er vigtige. Hvis mange banker besidder de samme aktiver, kan et prisfald ramme dem alle på én gang. Uigennemsigtighed er vigtig. Hvis ingen ved, hvem der besidder tabene, kollapser tilliden.

Regulatorer forsøger at inddæmme systemisk risiko. De udpeger systemisk vigtige finansielle institutioner og underlægger dem strengere krav til kapital, likviditet og afvikling. De udfører stresstest for at sikre, at banker kan overleve alvorlige chok. De kræver livstestamenter, der beskriver, hvordan en bank ville blive afviklet uden en redningspakke. De overvåger skyggebankvirksomhed, hvor risiko kan migrere uden for den regulerede perimeter.

Systemisk risiko kan ikke elimineres. Den kan reduceres. Spørgsmålet er, om reglerne er stærke nok, og om regulatorer handler hurtigt nok, når problemerne starter.