En blockchain er en distribueret ledger, der registrerer transaktioner på tværs af mange computere. Hver transaktion grupperes i en blok. Blokken er kryptografisk forbundet med den foregående blok og danner en kæde. Når en blok er tilføjet, vil ændring af den kræve ændring af hver efterfølgende blok på hver kopi af ledgeren. Det gør posten reelt uforanderlig.

Den første blockchain var Bitcoin, lanceret i 2009 af den pseudonyme Satoshi Nakamoto. Den løste et problem, der havde plaget dataloger i årtier: hvordan man opnår konsensus uden en central myndighed. Bitcoin bruger proof of work, hvor minere konkurrerer om at løse en kryptografisk gåde og opnå retten til at tilføje den næste blok. Ethereum, lanceret i 2015, tilføjede smarte kontrakter, som er programmer, der udføres automatisk, når betingelserne er opfyldt. I 2022 skiftede Ethereum til proof of stake, som bruger validatorer, der låser tokens i stedet for computerkraft.

Blockchains er ikke kun til kryptovaluta. De kan spore forsyningskæder, registrere ejendomsregistreringer, administrere digitale identiteter og afvikle værdipapirhandler. Banker og virksomheder eksperimenterer med private blockchains, der begrænser, hvem der kan deltage. Disse er hurtigere og mere private end offentlige blockchains, men de ofrer en vis decentralisering.

Teknologien har begrænsninger. Offentlige blockchains er langsomme og energikrævende. Det er vanskeligt at skalere dem. Der er stor regulatorisk usikkerhed. Men kerneideen, en fælles hovedbog, som ingen enkelt part kontrollerer, har vist sig at være holdbar.