Emissionsstandarder er regler, der begrænser de forurenende stoffer, som køretøjer må udlede. De dækker kulilte, nitrogenoxider, partikler og uforbrændte kulbrinter. De regulerer også drivhusgasser i nogle jurisdiktioner. Standarderne er fastsat af regeringer og håndhæves gennem test og certificering.

Historien er lærerig. I 1960'ernes Los Angeles var smoggen så tæt, at skolerne lukkede, og folk bar masker. Clean Air Act fra 1970 gav det nyoprettede Environmental Protection Agency beføjelse til at regulere køretøjsemissioner. Katalysatorer, blyfri benzin og brændstofindsprøjtning fulgte. Luftkvaliteten forbedredes dramatisk. Californien, som længe har sat sine egne strengere standarder, har været førende i at fremme renere køretøjer.

Europa bruger Euro-standarderne, i øjeblikket Euro 7, som strammer grænserne for nitrogenoxider og partikler. Kina har sin egen China 6-standard. Disse regler driver teknologien. Bilproducenter investerer milliarder for at opfylde dem, og omkostningerne væltes over på forbrugerne. Men sundhedsfordelene er store. En undersøgelse foretaget af American Lung Association anslog, at renere køretøjer forhindrer tusindvis af for tidlige dødsfald hvert år.

Den næste grænse er drivhusgasser. Den Europæiske Union har foreslået at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler inden 2035. Flere lande og stater har sat lignende mål. Emissionsstandarden er ved at blive et redskab i klimapolitikken, ikke kun i luftkvaliteten.