Når man bremser på en glat vej, låser hjulene sig. Bilen glider, og styringen gør ingenting. ABS (antiblokeringssystemer) forhindrer dette. De overvåger hjulhastigheden og slipper og genanvender hurtigt bremsetrykket for at holde hjulene i gang. Føreren kan styre, mens han bremser hårdt, hvilket ofte er forskellen mellem et uheld og en næsten-ulykke.

Systemet bruger hjulhastighedssensorer ved hvert hjul, en hydraulisk styreenhed og en computer. Når en sensor registrerer, at et hjul decelererer for hurtigt, signalerer computeren til den hydrauliske enhed, at den skal frigive trykket i en brøkdel af et sekund og derefter påføre det igen. Cyklussen gentages op til 15 gange i sekundet. Føreren mærker en pulsering i bremsepedalen, hvilket er normalt.

ABS blev første gang brugt på fly i 1920'erne og på biler i 1970'erne. Det blev standard på de fleste nye køretøjer i 2000'erne. Moderne systemer tilføjer elektronisk bremsekraftfordeling, som balancerer bremsningen mellem for- og baghjul, og bremseassistent, som anvender fuldt tryk, når føreren går i panik.

ABS forkorter ikke bremselængden på alle underlag. På løst grus eller dyb sne kan et låst hjul grave sig fast og stoppe hurtigere. Men på asfalt, især vådt asfalt, holder ABS bilen kontrollabel. Den kontrol er pointen.