Moderne biler holder øje med vejen, selv når føreren ikke gør det. Advanced Driver Assistance Systems, eller ADAS, bruger kameraer, radar, lidar og ultralydssensorer til at overvåge køretøjets omgivelser. De advarer om forestående kollisioner, holder bilen i sin vognbane, opretholder en sikker afstand til bilen og i nogle tilfælde bremser eller styrer automatisk.

Byggestenene er velkendte. Adaptiv fartpilot justerer hastigheden, så den passer til den forankørende bil. Vognbaneassistent vibrerer sædet eller udsender en lyd, når du kører afsted. Blindvinkelovervågning lyser en advarsel i spejlet. Automatisk nødbremsning griber ind, når en ulykke er nært forestående. Hvert system fungerer uafhængigt, men de deler ofte sensorer og data.

ADAS er ikke selvkørende. De fleste systemer kræver, at føreren forbliver engageret og klar til at tage over. Society of Automotive Engineers klassificerer autonomi på en skala fra 0 til 5. De fleste ADAS-funktioner ligger på niveau 1 eller 2, hvor føreren forbliver ansvarlig. Teslas Autopilot, GMs Super Cruise og Fords BlueCruise er niveau 2-systemer med varierende egenskaber.

Teknologien redder liv. Undersøgelser foretaget af Insurance Institute for Highway Safety viser, at automatisk nødbremsning reducerer bagfrakollisioner med omtrent halvdelen. Men det introducerer også nye problemer. Bilister kan have for stor tillid til systemet. Sensorer kan blive blændet af regn, sne eller snavs. Reparationsomkostningerne stiger, når et kamera monteret på forruden skal kalibreres igen.