Får var blandt de første dyr, der blev domesticeret for omkring 10.000 år siden i den Frugtbare Halvmåne. De blev holdt for kød, mælk og skind, før uld blev det dominerende produkt. I århundreder var uld en af ​​de vigtigste varer i Europa, og får formede landskaber fra de engelske nedture til den spanske meseta.

I dag opdrættes får på alle kontinenter undtagen Antarktis. Kina, Australien, Indien og Iran har de største flokke. Racer er grupperet efter formål: fin uld (Merino), lang uld (Romney, Lincoln), kød (Suffolk, Hampshire) og dobbeltfunktionstyper. Nogle racer holdes for mælkens skyld, især i Middelhavsområdet og Mellemøsten.

Hvorfor får forbliver nyttige

• De græsser jord, der er for ujævn eller mager til kvæg
• De producerer uld, kød og mælk
• De bekæmper ukrudt og krat i frugtplantager og vinmarker
• De passer godt ind i roterende græsningssystemer

Får er også sårbare. Rovdyr, parasitter og klovsyge er konstante bekymringer, og læmning er en krævende periode. Flokstørrelserne varierer fra en håndfuld dyr på en lille gård til titusindvis på australske stationer.