Salinisering er ophobning af opløselige salte i jorden til niveauer, der skader afgrøder. Det sker naturligt i tørre områder, hvor fordampningen overstiger nedbøren, men kunstvanding forværrer det. Når kunstvandingsvand fordamper eller optages af planter, forbliver de salte, det medførte, tilbage. Over år eller årtier ophobes de i rodzonen.

Problemet er enormt. Det anslås, at 20 procent af verdens kunstvandede arealer er berørt, med brændpunkter i Pakistan, Indien, Kina, Centralasien og Mellemøsten. Aralsøkrisen er delvist en historie om forsaltning: bomuldsvanding i Amu Darya- og Syr Darya-bassinerne efterlod saltskorpede marker. Saltindholdet påvirker også kystnære landbrugsjord, når havvand trænger ind i grundvandsmagasiner.

Tegn og rettelser

• Hvid skorpe på jordoverfladen
• Hæmmede afgrøder med gulnende, brændte bladkanter
• Bare pletter hvor intet spirer
• Dårlig dræning og et stigende grundvandsspejl

Genopretning kræver udskylning af salte under rodzonen med overskydende vand og installation af dræning for at lede dem væk. Det kræver vand, som er knappt i de områder, hvor saltindholdet er værst. Dyrkning af salttolerante afgrøder som byg eller daddelpalmer er et delvist alternativ.