Drøvtyggere er pattedyr, der fordøjer plantemateriale i en mave med flere kamre. Gruppen omfatter kvæg, får, geder, hjorte, antiloper, kameler og giraffer. Det, der adskiller dem, er vommen, et stort fermenteringskammer, hvor mikrober nedbryder cellulose, som intet pattedyr kan fordøje alene.

Processen foregår i etaper. Maden synkes, gæres i vommen, gylpes op som drøv, tygges igen og synkes endnu en gang. Denne cyklus giver drøvtyggere mulighed for at udvinde langt mere energi fra græs og hø end et dyr med en simpel mave kunne. Kompromisset er tid: en ko bruger seks til otte timer om dagen på at tygge drøv.

Hvorfor landmændene bekymrer sig

• De omdanner græs og afgrøderester til protein
• De kan græsse jord, der er uegnet til dyrkning
• De producerer metan, en potent drivhusgas
• Deres gødning er et værdifuldt jordforbedringsmiddel

Foderkvaliteten former alt. En kost med frodige græsmarker producerer mere mælk og mindre metan end en kost med halm af lav kvalitet. Forskere arbejder på fodertilsætningsstoffer, herunder tang, der reducerer metanudledningen uden at skade produktionen.