Polykultur er det modsatte af monokultur. I stedet for én afgrøde over et stort område vokser flere arter sammen på samme mark. Kombinationerne kan være simple, som majs og bønner, eller komplekse, som en tropisk have med snesevis af arter spredt fra krone til jord.

Traditionelle landbrugssystemer verden over er for det meste polykulturer. Milpa-dyrkningen i Mesoamerika, risfiskesystemerne i Kina og havebrugene på Java rummer alle flere arter på et lille område. Hver plante bruger en forskellig niche, og skadedyr har sværere ved at finde deres vært, når den er omgivet af andre arter.

Hvorfor landmænd bruger det

• Spreder risikoen på tværs af flere afgrøder
• Bruger lys, vand og jord mere effektivt
• Reducerer pres fra skadedyr og sygdomme
• Forbedrer jorddække og reducerer erosion

Polykultur er sværere at mekanisere. Høst er besværlig, og kemikalier, der er rettet mod én afgrøde, kan skade en anden. Derfor dominerer den på små landbrug og kæmper på store, selvom stribedyrkning og mellemdyrkning finder en plads i industrielle systemer.