Ploven er et af de ældste landbrugsredskaber, der stadig er i brug. Dens arbejde er simpelt: den skærer ned i jorden, løfter den og vender den. Det begraver ukrudt og afgrøderester, løsner komprimeret jord og forbereder et såbed.

Tidlige plove var træpinde, der blev trukket af mennesker eller okser. Jernplove dukkede op i Kina og Europa for over to tusind år siden. Den tunge muldplov, der kunne vende tæt, våd jord, blev udviklet i Europa i middelalderen. John Deeres stålplov, introduceret i 1837, gjorde det muligt at bearbejde de hårde præriejorde i det amerikanske Midtvesten, og stålploven blev et af symbolerne på vestlig ekspansion.

Moderne variationer

• Muldplov: vender jorden helt ned
• Tallerkenplov: bruger roterende tallerkener på hård jord
• Mejselplov: bryder jorden op uden at vende den om
• Underjordsmaskine: river dybt for at bryde komprimerede lag

Pløjning er faldet i unåde i mange systemer, fordi det ødelægger jordstrukturen og forbrænder organisk materiale. Jordbrug uden og med reduceret jordbearbejdning springer man ploven over og sår frø direkte i resterne. Men på tung jord eller hvor komprimeringen er alvorlig, fortjener ploven stadig sin plads.