Herbicider dræber planter. Landmænd bruger dem til at bekæmpe ukrudt, der stjæler vand, næringsstoffer og lys fra afgrøder. Kategorien er bred, fra selektive kemikalier, der skåner korn, mens de dræber bredbladet ukrudt, til ikke-selektive produkter som glyphosat, der dræber næsten alt grønt.

Den moderne herbicidæra begyndte i 1940'erne med 2,4-D, en forbindelse der kunne sprøjtes på hvede uden at skade den. Glyphosat ankom i 1970'erne og blev rygraden i jordbearbejdningsfri landbrug, hvilket gjorde det muligt for avlerne at bekæmpe ukrudt uden at pløje. Genetisk modificerede afgrøder, der er resistente over for glyphosat, fulgte i 1990'erne.

Hvordan de bruges

• Præemergens: påføres før ukrudt spirer
• Efterspiring: Påføres efter ukrudt viser sig
• Nedbrænding: rydder vegetation før plantning
• Målrettet sprøjtning: rettet mod ukrudt mellem afgrøderækker

Resistens er det vedvarende problem. Ukrudt tilpasser sig, nogle gange inden for et årti, og et kemikalie, der engang virkede fejlfrit, bliver ubrugeligt. Avlere reagerer ved at rotere virkningsmekanismer og blande herbicider med mekaniske og kulturelle bekæmpelsesmidler.