Akvakultur er opdræt af vandlevende organismer, herunder fisk, krebsdyr, bløddyr og vandplanter, under kontrollerede forhold. Det omfatter ferskvands-, brakvands- og havmiljøer og spænder fra ekstensiv damkultur til intensive recirkulerende systemer. Praksissen har gamle rødder: Kinesisk karpeopdræt stammer fra mindst 2.500 år siden, og romerske forfattere beskrev østersdyrkning. Moderne akvakultur ekspanderede hurtigt efter 1970'erne, og i 2020'erne overgik den fangstfiskeri som den primære kilde til føde til vandlevende dyr. De vigtigste arter omfatter atlantisk laks, niltilapia, kanalmalle, stillehavsrejer og blåmuslinger, sammen med tang som tang og nori. Systemerne omfatter damme, vandløb, bure, netfolde og landbaserede tanke med biofiltrering. Fordelene omfatter proteinproduktion med lavere foderomdannelsesforhold end mange landlevende kødarter; bekymringer omfatter næringsstofforurening, sygdomsoverførsel til vilde bestande, habitatkonvertering og afhængighed af vildtfanget fiskemel. Certificeringsordninger som Aquaculture Stewardship Council sigter mod at fremme bedste praksis.