En død zone er et vandområde med et iltniveau, der er for lavt til at understøtte det meste havliv. Fisk, krabber og skaldyr flygter enten eller dør. Den tekniske betegnelse er hypoxi. Når iltniveauet falder til under 2 milligram pr. liter, kan de fleste dyr ikke overleve. Under 0,5 er vandet stort set livløst.

Døde zoner dannes, når næringsstoffer oversvømmes i kystvandet. Gødning fra landbrug, spildevand og animalsk affald giver næring til massive algeopblomstringer. Når algerne dør, nedbryder bakterier dem og forbruger ilt. Resultatet er et kvælende lag nær bunden. Varmt, stille vand forværrer det, fordi ilten ikke blandes ned.

Antallet af døde zoner er vokset. I 1960'erne kendte forskerne til omkring 50. I dag er der over 400, der dækker et område større end Storbritannien. Den døde zone i Den Mexicanske Golf er på størrelse med New Jersey de fleste somre. Reduktion af næringsstofafstrømning er løsningen, og det kræver ændringer i landbrugspraksis på tværs af hele vandskel.

Almindelige årsager

• Afstrømning af landbrugsgødning
• Spildevandsudledning
• Husdyraffald
• Varmt vandtemperatur
• Stratificerede vandlag