En servicerobot udfører opgaver for folk uden for produktionsindustrien. Den kan støvsuge et gulv, servere et måltid, guide en museumsrundvisning eller assistere en kirurg. Kategorien er bred, fordi service er bred. Enhver opgave, der ikke er industriel produktion, kvalificerer sig.

Den Internationale Robotikfederation opdeler servicerobotter i professionelle og personlige. Professionelle servicerobotter udfører opgaver: rengøring, inspektion, logistik, medicin, forsvar. Personlige servicerobotter hjælper enkeltpersoner med: støvsugning, græsslåning, selskab, uddannelse. Det personlige segment vokser hurtigt. Alene robotstøvsugere sælger millioner af enheder om året.

Eksempler på servicerobotter

• Robotstøvsuger: autonom gulvrengøring.
• Leveringsrobot: bærer mad, pakker eller medicin.
• Telepresence-robot: fjernvideo og mobilitet.
• Medicinsk robot: kirurgi, rehabilitering, desinfektion.
• Landbrugsrobot: plantning, lugning, høst.

Servicerobotter står over for ustrukturerede miljøer. En fabriksrobot arbejder i en fast celle. En servicerobot arbejder i et hjem, et hospital eller en bygade. Folk bevæger sig uforudsigeligt. Gulve har tærskler. Døre er lukkede. Belysning ændrer sig. Det gør servicerobotter på nogle måder sværere end industrirobotter. Robotten skal være robust, sikker og nem at bruge. Den skal også være overkommelig i pris. En fabriksrobot kan koste 100.000 dollars, fordi den tjener sig hjem på et år. En hjemmerobot skal koste 500 dollars eller mindre for at blive solgt i store mængder. Økonomien er anderledes. Det samme er designprioriteterne. Servicerobotter er frontlinjen inden for hverdagsrobotter. De er ikke lige så dygtige som industrirobotter, men de kommer ind i vores liv på måder, som industrirobotter aldrig vil kunne.