Tantra er en familie af rituelle og meditative systemer, der udviklede sig inden for hinduismen og buddhismen fra omtrent midten af ​​det første årtusinde e.Kr. Selve ordet kan betyde "væv" eller "ramme", hvilket antyder et sammenflettet sæt af praksisser og tekster.

Karakteristiske træk omfatter brugen af ​​mantraer, komplekse visualiseringer af guddomme, rituelle diagrammer kendt som mandalaer eller yantraer, og i nogle strømninger den bevidste brug af stoffer eller handlinger, der normalt betragtes som urene. Målet er hurtig transformation - erkendelse af udøverens identitet med det guddommelige eller opnåelse af både åndelig befrielse og verdslige kræfter. Hinduistisk tantra centrerer sig ofte om tilbedelse af Shiva og Shakti; buddhistisk tantra, især i sine tibetanske former, integrerer guddommesyoga inden for en Mahayana-filosofisk ramme.

Den populære fantasi har undertiden reduceret tantra til seksuel teknik. Mens visse antinomiske tekster anvender seksuel symbolik og, mere sjældent, seksuelle ritualer, beskæftiger størstedelen af ​​tantrisk praksis sig med visualisering, mantra og interne yogiske processer. Overførsel sker typisk fra lærer til omhyggeligt forberedt elev; hemmeligholdelse og indvielse er fortsat vigtige i mange slægter.

Tantra behandler kroppen og sanserne ikke som forhindringer, der skal afvises, men som selve midlet til opvågning, når de forstås og styres korrekt.