Prosocial adfærd er positiv, konstruktiv og hjælpsom handling, der har til formål at gavne andre. Det omfatter at hjælpe, dele, samarbejde og trøste.

Adfærden viser sig tidligt i udviklingen; små børn tilbyder spontant hjælp og deler ressourcer under visse betingelser. Motiverne spænder fra ægte empati og bekymring for andre til ønsket om social anerkendelse eller undgåelse af skyldfølelse. Situationsmæssige faktorer har stor indflydelse på, om prosocial handling finder sted: andres tilstedeværelse kan sprede ansvar, mens et klart behov, opfattet lighed og lave personlige omkostninger øger sandsynligheden for at hjælpe.

Observationslæring spiller en stor rolle. Børn, der ser modeller handle prosocialt, er mere tilbøjelige til at gøre det samme. Kulturelle normer, forældrepraksis og uddannelsesprogrammer, der lægger vægt på samarbejde og empati, kan styrke prosociale tendenser. I voksenalderen falder frivilligt arbejde, velgørenhed og hverdagens handlinger af hensyn til andre alle ind under den samme brede kategori.

Når en person handler for at gavne en anden uden umiddelbar personlig gevinst, er prosocial adfærd til stede.