Abraham Maslows behovspyramide arrangerer menneskelige motiver i en pyramide. Fysiologiske behov danner basen; tryghedsbehov kommer derefter; derefter tilhørsforhold og kærlighed; derefter agtelse; og på toppen, selvrealisering - realiseringen af ​​ens potentiale.

Maslow foreslog, at lavere behov skal være tilstrækkeligt tilfredsstillede, før højere behov bliver stærke motivatorer. En person, der sulter, er ikke primært optaget af selvværd eller kreativitet. Når grundlæggende behov er opfyldt, flyttes opmærksomheden opad. Selvrealisering er karakteriseret ved accept, spontanitet, kreativitet og et fokus på problemer uden for selvet. Senere versioner af hierarkiet inkluderer undertiden kognitive behov, æstetiske behov og transcendens.

Modellen er mere en ramme for tænkning end en streng empirisk lov. Folk forfølger sommetider højere behov, selv når lavere behov er usikre, og kulturer adskiller sig i den vægt, de lægger på individuel selvrealisering versus fælles tilhørsforhold. Ikke desto mindre er hierarkiet fortsat en af ​​de mest udbredte ideer inden for motivation og fortsætter med at påvirke uddannelse, ledelse og rådgivning.

Maslows pyramide antyder, at menneskelig motivation er lagdelt, og at det højeste lag kun vises, når fundamentet er sikkert.