Når en lille elite besidder effektiv politisk magt, er systemet et oligarki. Medlemskab af eliten kan bero på rigdom, militær kontrol, partiposition eller familieforbindelse.

Oligarkier begrænser den bredere befolknings meningsfulde deltagelse. Formelle demokratiske institutioner kan eksistere, men er underordnet elitens koordinering. Politik har en tendens til at beskytte den herskende gruppes interesser. Overgange ud af oligarki er vanskelige, fordi eliten kontrollerer de ressourcer og institutioner, der ville være nødvendige for at udfordre det.

Klassisk politisk tænkning behandlede oligarki som en særskilt regimetype sammen med monarki og demokrati. Moderne brug beskriver ofte hybride regimer, hvor valg finder sted, men resultaterne er begrænset af koncentreret økonomisk eller tvangsmæssig magt. Reduktion af oligarkisk kontrol kræver typisk både politiske reformer og ændringer i den underliggende fordeling af rigdom eller magt.

Et oligarki kan opretholde en demokratisk facade, samtidig med at det sikrer, at de reelle beslutninger forbliver i få hænder.