Borgere gør krav på visse rettigheder blot i kraft af medlemskab af det politiske samfund. Borgerrettigheder er rettigheder til politisk deltagelse, ligebehandling for loven og frihed fra vilkårlig diskrimination.

Klassiske borgerrettigheder omfatter stemmeret, ytringsfrihed, retfærdig rettergang og lige adgang til offentlige boliger og beskæftigelse. Forfatninger, love og domstolsafgørelser definerer og håndhæver dem. Sociale bevægelser har gentagne gange udvidet kredsen af, hvem der i praksis nyder godt af disse rettigheder – afskaffet slaveri, udvidet stemmeretten og forbudt forskelsbehandling på grund af race, køn, religion og andre karakteristika.

Håndhævelsen er fortsat ufuldkommen. Juridiske garantier kan overgå sociale holdninger og administrativ kapacitet. Der debatteres fortsat om, hvor langt borgerrettighederne skal række ud til private foreninger, og om balancen mellem gruppeløsninger og individuel behandling. Ordforrådet for borgerrettigheder rammer nu tvister langt ud over dets oprindelige kontekst.

En rettighed, der kun eksisterer på papiret, tilbyder kun ringe beskyttelse, før institutioner og kultur støtter den.