Udsæt filmen for lys, og et latent billede dannes på emulsionen. Det er usynligt. Fremkaldelse gør det synligt. Filmen behandles med en kemisk fremkalder, der reducerer de eksponerede sølvhalogenidkrystaller til metallisk sølv. Billedet fremkommer, først svagt, derefter mørkt, efterhånden som processen fortsætter. Stop af badet stopper fremkaldelsen. Fikseringsmiddel fjerner de resterende ueksponerede sølvhalogenider, hvilket gør billedet permanent. Derefter vaskes og tørres filmen.

Fremkaldelse er tidsfølsom og temperaturfølsom. Fremkalderen skal have den rigtige koncentration og temperatur, og filmen skal omrøres efter en tidsplan. Push-processing forlænger fremkaldelsestiden for at øge effektiv ISO, på bekostning af øget kornighed og kontrast. Pull-processing forkorter den. Forskellige fremkaldere giver forskellige resultater. Nogle er finkornede og har lav kontrast. Andre er skarpe og kontrastrige. Valget af fremkalder er en del af fotografens værktøjskasse, ligesom valget af film. Digital fotografering har ingen ækvivalent til fremkaldelse, selvom RAW-behandling undertiden kaldes digital fremkaldelse. Analogien er ufuldkommen. I film gøres det latente billede synligt. I digital fotografering er dataene allerede der og venter på at blive fortolket.

Trin i filmudvikling

• Udvikler. Gør det latente billede synligt.
• Stop badet. Stopper udviklingen.
• Fixer. Fjerner ueksponerede sølvhalogenider.
• Wash. Fjerner resterende kemikalier.
• Dry. Forbereder filmen til udskrivning eller scanning.

Fremkaldelse er kemi, men det er også håndværk. Små variationer giver forskellige resultater, og erfarne fotografer lærer at aflæse disse variationer.