Nogle lægemidler er tilgivende. Tager man lidt for meget, sker der ikke noget dårligt. Andre gør ikke. Det terapeutiske indeks er et forhold, der sammenligner den dosis, der forårsager toksicitet, med den dosis, der giver den ønskede effekt. Et højt terapeutisk indeks betyder, at der er en bred margin mellem effektive og farlige doser. Et lavt terapeutisk indeks betyder, at marginen er smal, og små ændringer i dosis eller blodniveau kan føre til toksicitet hos en patient.

Warfarin, digoxin, lithium og phenytoin er klassiske eksempler på lægemidler med smalle terapeutiske indekser. De kræver regelmæssig blodovervågning for at holde niveauerne inden for det terapeutiske område. Selv en lille interaktion med et andet lægemiddel eller en ændring i kosten kan skubbe dem ud af intervallet. Lægemidler med brede terapeutiske indekser, som penicillin, er lettere at bruge, fordi den effektive dosis er langt under den toksiske dosis. Det terapeutiske indeks beregnes ud fra dyreforsøg, men det er ikke en perfekt indikator for menneskers sikkerhed. Nogle lægemidler har et bredt indeks hos dyr, men forårsager sjældne idiosynkratiske reaktioner hos mennesker.

Hvad det terapeutiske indeks påvirker:

• Dosering. Lægemidler med smalt indeks kræver omhyggelig titrering.
• Overvågning. Blodprøver er ofte nødvendige for at kontrollere niveauerne.
• Interaktioner. Små ændringer kan have store effekter.
• Formulering. Små forskelle i biotilgængelighed kan have betydning.

For lægemidler med smalt indeks kan generisk substitution kræve ekstra forsigtighed, selvom regulatorer kræver bioækvivalens inden for strenge grænser.