Et patent er en juridisk rettighed, der giver en opfinder eksklusiv kontrol over en opfindelse i en begrænset periode. Inden for lægemidler dækker patenter den aktive ingrediens, formuleringen, fremstillingsprocessen eller en specifik anvendelse. De giver den virksomhed, der har udviklet et lægemiddel, mulighed for at sælge det uden konkurrence, hvilket giver den mulighed for at få dækket omkostningerne til forskning og udvikling. Et lægemiddelpatent varer typisk 20 år fra indleveringsdatoen, men tiden starter, før kliniske forsøg begynder, så den effektive markedseksklusivitet er ofte kortere.

Patenter er territoriale. Et amerikansk patent beskytter kun lægemidlet i USA. Virksomheder ansøger i flere lande for at beskytte deres markeder. Patentansøgningen skal beskrive opfindelsen tilstrækkeligt detaljeret til, at andre kan kopiere den, hvilket er afvejningen: eksklusivitet til gengæld for offentliggørelse. Når patentet udløber, kan konkurrenter fra generiske eller biosimilære systemer komme ind på markedet, og priserne falder normalt. Virksomheder ansøger undertiden om sekundære patenter på formuleringer, dosering eller leveringsmetoder for at udvide beskyttelsen, en praksis kaldet evergreening. Regulatorer og domstole har afvist nogle af disse taktikker.

Hvad patenter dækker:

• Materiens sammensætning. Selve den aktive ingrediens.
• Formulering. Den specifikke kombination af ingredienser.
• Brugsmetode. En specifik medicinsk indikation.
• Fremstillingsproces. Hvordan lægemidlet fremstilles.

Patenttvister er almindelige i medicinalindustrien. En vellykket udfordring kan åbne markedet for generiske lægemidler, før patentet udløber.