Før et lægemiddel testes på mennesker, testes det også på celler og dyr. Disse undersøgelser skal være pålidelige. God laboratoriepraksis er det kvalitetssystem, der styrer ikke-kliniske laboratorieundersøgelser og sikrer, at data er nøjagtige, sporbare og reproducerbare. Det dækker, hvordan undersøgelser planlægges, hvordan udstyr kalibreres, hvordan reagenser opbevares, hvordan resultater registreres, og hvordan arkiver vedligeholdes. Målet er enkelt: en regulator skal være i stand til at rekonstruere præcis, hvad der skete i laboratoriet.

GLP blev formaliseret i 1970'erne efter undersøgelser, der viste udbredte problemer i toksikologiske undersøgelser, der blev indsendt til FDA. Principperne blev senere harmoniseret internationalt af OECD. Et GLP-kompatibelt laboratorium skal have standardprocedurer for alt, fra rengøring af glasvarer til håndtering af dyr. Personale skal uddannes, og deres træning skal dokumenteres. Udstyr skal kalibreres og vedligeholdes. Rådata skal registreres hurtigt og præcist, og eventuelle ændringer skal kunne spores. Forsøgslederen er ansvarlig for den overordnede gennemførelse og for at underskrive den endelige rapport.

Nøgleelementer:

• Standard driftsprocedurer. Skriftlige instruktioner for hver rutineopgave.
• Personaleuddannelse. Dokumenterede kvalifikationer og uddannelsesregistre.
• Udstyrskalibrering. Regelmæssige kontroller for at sikre nøjagtighed.
• Rå dataintegritet. Registreringer foretaget på tidspunktet for eksperimentet, ikke senere.
• Arkivering. Data og prøver opbevares sikkert i den krævede periode.

GLP gælder for sikkerhedsstudier, ikke for effektstudier. Kliniske forsøg følger i stedet GCP.