Antibiotika gør intet mod virus. Den opgave påhviler antivirale midler, en mindre og mere vanskelig klasse af lægemidler. Virus er ikke helt levende. De kaprer værtsceller for at replikere, hvilket betyder, at ethvert lægemiddel, der stopper dem, risikerer at skade den celle, de lever i. Effektive antivirale midler træder den nål ved at målrette virale proteiner, som menneskelige celler ikke har.

Herpes og HIV var blandt de første mål. Acyclovir, introduceret i 1980'erne, blokerer viral DNA-polymerase og forkorter herpesudbrud. HIV-behandling udviklede sig fra enkeltstående lægemidler til kombinationer, der rammer virussen på flere punkter, hvilket forvandler en dødelig infektion til en håndterbar kronisk tilstand. Antivirale midler mod influenza som oseltamivir virker bedst, når de påbegyndes inden for 48 timer efter symptomerne. Hepatitis C-lægemidler, direkte virkende antivirale midler, kan helbrede infektionen hos de fleste patienter i løbet af 8 til 12 uger.

Hvad adskiller antivirale midler fra andre:

• Timing. De fleste virker bedst, når de startes tidligt, før virussen har spredt sig vidt.
• Resistens. Virusser muterer hurtigt, så kombinationer af lægemidler er almindelige.
• Ikke en kur mod alt. Mange virusinfektioner, inklusive forkølelse, har ingen specifik antiviral virkning.
• Vacciner er fortsat førstelinjeforebyggelse. Antivirale midler behandler; vacciner forebygger.

Remdesivir, der anvendes mod COVID-19, viste beskeden effekt hos indlagte patienter. Søgningen efter bredere antivirale midler fortsætter.