Pludselig forskydning af havbunden – normalt ved et jordskælv, men også ved jordskred eller vulkanudbrud – genererer bølger, der bevæger sig hen over hele havbassiner. Disse bølger er tsunamier. I dybt vand er de hurtige og har lille amplitude; i lavt kystvand bremser de op, vokser i højden og kan oversvømme kysten med ødelæggende kraft.

Tsunamibølger har perioder på minutter til en time, langt længere end almindelige vindbølger. Det første tegn ved kysten kan være en hurtig tilbagetrækning af vand efterfulgt af en række store bølger på land. Varslingssystemer bruger seismiske data og kyst- eller dybhavstryksensorer til at registrere potentielle tsunamier og udstede advarsler.

Historiske tsunamier har dræbt hundredtusindvis af mennesker og omformet kystlinjer. Bygningsreglementer, uddannelse og evakueringsruter reducerer risikoen i sårbare områder. Fordi de fremkaldende begivenheder ikke kan forhindres, er rettidig varsling og beredskab fortsat de primære forsvarsmidler.

En tsunami kan krydse Stillehavet på mindre end en dag og stadig bevare sin destruktive kraft på fjerne kyster.