Plastfragmenter mindre end fem millimeter klassificeres som mikroplast. De ender i havet allerede små – som mikrokugler eller syntetiske fibre – eller dannes ved nedbrydning af større plastaffald af sollys, bølger og mekanisk slid.

Mikroplast findes nu i alt fra overfladevand til dybhavssedimenter, i arktisk is og inde i organismer lige fra plankton til hvaler. De kan indtages og potentielt overføre kemiske tilsætningsstoffer eller adsorberede forurenende stoffer, og de kan fysisk blokere fordøjelseskanalerne. De fulde økologiske og sundhedsmæssige konsekvenser er stadig ved at blive kvantificeret.

Prøveudtagning kræver specialiserede net, filtre og omhyggelig kontamineringskontrol. Identifikation af polymertypen kræver ofte spektroskopiske metoder. Reduktion af mikroplastforurening indebærer at forhindre større plastik i at komme ind i miljøet, redesigne produkter, der afgiver fibre eller perler, og forbedre spildevandsrensningen. Fordi partiklerne er så vidt spredt, er oprydning af eksisterende mikroplastik i nogen meningsfuld skala upraktisk.

• Plastpartikler mindre end 5 mm
• Fra primære kilder eller nedbrydning af større affald
• Udbredt i vand, sediment og organismer
• Vanskelig at fjerne, når den først er spredt