Havvands evne til at lede elektrisk strøm afhænger primært af koncentrationen af ​​opløste ioner. Ledningsevne fungerer derfor som en præcis og let målbar indikator for saltindhold. Oceanografer rapporterer ledningsevne i Siemens pr. meter og konverterer derefter værdien til praktisk saltindhold ved hjælp af etablerede ligninger, der også tager højde for temperatur og tryk.

Moderne CTD-instrumenter registrerer ledningsevne, temperatur og dybde ved høj frekvens, når de sænkes ned gennem vandsøjlen. De resulterende profiler afslører vandmassens struktur, blanding og cirkulationsbaner. Fordi ledningsevnesensorer reagerer hurtigt og stabilt, danner de rygraden i både skibs- og autonome saltholdighedsobservationer.

Absolut saltindhold, som tager højde for regionale forskelle i havvandets sammensætning, foretrækkes nu til præcise densitetsberegninger, men ledningsevnen er stadig den observerbare faktor, som saltindholdet udledes fra. Kalibrering mod standard havvand sikrer konsistens på tværs af det globale observationssystem.

En ændring på kun nogle få hundrededele af en saltholdighedsenhed detekteres let af en velkalibreret ledningsevnecelle.