Et integral lægger uendeligt mange små stykker sammen for at finde en total. Arealet under en kurve, den tilbagelagte afstand givet en hastighed, massen af ​​en stang med variabel densitet – alle er integraler. Symbolet ∫ er et aflangt S for sum.

Der er to slags. Et bestemt integral giver et tal, den akkumulerede total mellem to grænser. Et ubestemt integral giver en funktion, den antiderivative, plus en konstant. Den grundlæggende sætning i kalkulus forbinder integration med differentiering: de er inverse operationer.

Integration er sværere end differentiation i praksis. Nogle funktioner har ingen elementær antiderivativ, så numeriske metoder anvendes. Teknikker omfatter substitution, integration i dele og partielle brøker. Integraler optræder i fysik, ingeniørvidenskab, sandsynlighedsberegning og økonomi. De er et af kalkulus' to centrale begreber.

• Repræsenterer akkumulering eller areal under en kurve
• Bestemte integraler giver tal; ubestemte giver funktioner
• Grundlæggende sætning forbinder det med differentiering
• Ofte beregnet numerisk