Ikke alle retssystemer udspringer af retslige afgørelser. Civilret refererer i komparativ forstand til systemer, der primært er afhængige af omfattende skriftlige love og bestemmelser som den primære retskilde, hvor retsafgørelser spiller en sekundær rolle.

Lande i den civilretlige tradition har typisk love, der dækker forpligtelser, ejendom, familie og procedure. Dommere anvender og fortolker disse love i stedet for at behandle tidligere sager som bindende præcedens i common law-stil. Juridisk uddannelse lægger vægt på systematisk studie af lovene.

Udtrykket bruges også mere løseligt i lande med common law til at skelne mellem private tvister og strafferetlige forfølgelser. Kontekst præciserer normalt, hvilken betydning der gælder. Kodificering af civilret sigter mod tilgængelighed og sammenhæng, selvom fortolkning og supplerende forskning stadig former resultaterne i praksis.

• Juridisk tradition centreret omkring omfattende kodekser
• Dommere anvender love mere end bindende præcedens
• Forskellig fra common law-systemer
• Bruges også til at betyde ikke-strafferetlig privatret