Når de først er dækket af en forsikring, tager nogle mennesker færre forholdsregler. Moral hazard er forsikredes tendens til at ændre deres adfærd på måder, der øger sandsynligheden for eller størrelsen af ​​et tab, fordi de ikke længere bærer de fulde omkostninger.

Eksempler omfatter reduceret omhu ved aflåsning af ejendom, udsættelse af reparationer eller opsøgelse af mere lægehjælp end nødvendigt. Moral hazard adskiller sig fra adverse selection, som vedrører, hvem der køber forsikring; moral hazard vedrører, hvordan forsikrede opfører sig, efter at dækningen er på plads. Begge problemer stammer fra asymmetrisk information.

Forsikringsselskaber afbøder moralsk risiko med selvrisiko, co-assurance, policegrænser, undtagelser og krav til skadeskontrol. Skadesundersøgelse og afsløring af svig adresserer også bevidst misbrug. Veludformede kontrakter opretholder tilstrækkeligt økonomisk incitament hos den forsikrede til at fremme rimelig pleje, samtidig med at de stadig yder meningsfuld beskyttelse mod alvorlige tab.

• Øget risikovillighed fordi der er forsikring til stede
• Forskellig fra negativ selektion
• Styret af omkostningsdeling og overvågning
• Grundlæggende problemstilling i udformningen af ​​forsikringskontrakter