Karavaner forbandt engang Kina med Middelhavet gennem ørkener og bjerge. Silkevejen var et netværk af handelsruter, der var aktivt især mellem det andet århundrede f.Kr. og det fjortende århundrede e.Kr., og som transporterede silke, krydderier, ædle metaller, ideer og religioner på tværs af Eurasien.

Der fandtes ingen enkelt vej; snarere forbandt overlappende ruter oaser, byer og sæsonbestemte græsgange. Imperier langs ruterne – kinesiske, kushanske, persiske, islamiske, mongolske – beskattede og beskyttede handel i varierende grad. Kulturel udveksling ledsagede handel: Buddhisme, teknologier og kunstneriske motiver rejste med købmændene.

Nedgangen fulgte i takt med fremkomsten af ​​maritime ruter og politisk fragmentering. Arkæologiske fund og tekstlige optegnelser fra flere sprog dokumenterer trafikken. Det romantiske navn "Silkevejen" er moderne, men det fremkalder på en nyttig måde den lange afstandsforbindelse, der formede samfund langt fra et enkelt politisk centrum.

• Gammelt eurasisk handelsnetværk over land
• Transporterede varer, teknologier og religioner
• Forbandt Kina med Vestasien og Europa
• Afvist med maritim konkurrence