Vand, der drypper fra et huleloft, efterlader en tynd film af opløste mineraler. Med tiden danner mineralerne en nedadgående formation kaldet en stalaktit. De fleste stalaktitter består af calcit udfældet fra kalkstensrigt vand.

Hver dråbe aflejrer en lille ring af mineral i spidsen. En central kanal forbliver ofte tilbage, hvorigennem vandet fortsætter med at strømme. Vækstraterne er typisk langsomme – brøkdele af en millimeter om året – så store stalaktitter repræsenterer tusinder af års akkumulering.

Stalaktitter er blandt de mest kendte speleothemer og bidrager til den naturskønne skønhed i udstillingsgrotter. Deres kemiske sammensætning og vækstlag fungerer også som arkiver over tidligere klima og vegetation. At bryde dem ødelægger både æstetisk og videnskabelig værdi, som ikke hurtigt kan erstattes.

• Mineralformation hængende fra et huleloft
• Vokser nedad ved dryppende vand
• Består normalt af calcit
• Registrerer langsigtede miljøforhold