En ikke-fornyelig ressource kan ikke genopfyldes inden for en menneskelig tidsskala. Fossile brændstoffer og mineraler er dannet over millioner af år. Når de først er brugt, er de væk. Forbrugshastigheden overstiger langt dannelseshastigheden, som reelt er nul på enhver relevant tidsskala.

Disse ressourcer drev den moderne verden. Kul drev den industrielle revolution. Olie transformerede transport. Gas opvarmede hjem. Mineraler som kobber, jern og lithium byggede infrastruktur og teknologi. Uden dem ville industrisamfundet, som vi kender det, ikke eksistere. Problemet er, at de er begrænsede.

Udtømning er gradvis, ikke pludselig. Priserne stiger, efterhånden som de lette forekomster slipper op. Udvinding flytter til vanskeligere tilgængelige steder, hvilket øger omkostningerne og miljøskaderne. Erstatninger opstår, når priserne retfærdiggør dem. Overgangen til vedvarende energi er drevet af både klimabekymringer og ressourcebegrænsninger. Ikke-fornyelige ressourcer vil ikke forsvinde natten over. De vil blive stadigt dyrere og mindre centrale for økonomien.

Almindelige eksempler

• Kul
• Olie
• Naturgas
• Uran
• Mineraler og metaller