Ikke-biologisk nedbrydelige materialer kan ikke nedbrydes af levende organismer. De forbliver i miljøet i årtier eller århundreder. Plastik, glas, metal og syntetisk gummi er almindelige eksempler. En glasflaske, der tabes i havet, kan overleve i en million år. En plastikpose kan holde i århundreder, fragmentere til mikroplastik, men aldrig forsvinde helt.

Denne vedholdenhed skaber problemer. Affald ophobes på lossepladser, i havene og i landskaber. Dyreliv forveksler plastik med mad og dør. Metaller siver ud i jord og vand. Glas er inert, men optager plads. Ikke-biologisk nedbrydeligt affald er kernen i den globale forureningskrise.

Nogle materialer kan genbruges eller genbruges, hvilket reducerer problemet. Men genbrugsraterne er lave for mange materialer. Genbrug af plastik er især begrænset. Kun omkring 9 procent af den plastik, der nogensinde er produceret, er blevet genbrugt. Resten ender på lossepladser, brændes eller ender i miljøet. Reduktion af forbruget er den mest direkte løsning, efterfulgt af genbrug, genbrug og sikker bortskaffelse.

Almindelige eksempler

• Plast
• Glas
• Metal
• Syntetisk gummi
• Styrofoam