Et jordskælv er en pludselig rystelse af jorden. Det sker, når spændinger, der er opbygget i klipper, pludselig frigives. Klipperne knækker langs en forkastningslinje og sender seismiske bølger i alle retninger. Det punkt under jorden, hvor det starter, er hypocentret. Lige over det er epicentret.

De fleste jordskælv forekommer ved tektoniske pladegrænser. Plader gnider mod hinanden, trækkes fra hinanden eller støder sammen. Stillehavets ildring, der kredser om havet, er vært for omkring 80 procent af verdens største jordskælv. Men jordskælv kan ramme langt fra pladekanterne, i zoner med urgammel svaghed. Jordskælvene i New Madrid i 1811 rystede det centrale USA.

Skader afhænger af mere end blot størrelsen. Dybde, afstand, jordtype og bygningsreglementer har alle betydning. Et lavt jordskælv under en by med svage bygninger er katastrofalt. Et dybt jordskælv til havs kan forårsage ringe skade på land. Tsunamier, jordskred og brande dræber ofte flere mennesker end selve rystelserne. Tidlige varslingssystemer kan give sekunders varsel, nok til at bremse tog og stoppe operationer.

Nøgleord

• Forkastningslinje
• Epicenter
• Størrelse og intensitet
• Efterskælv
• Seismiske bølger