Kul er en sort eller brun bjergart dannet af gammelt plantemateriale. For hundredvis af millioner af år siden døde sumpskove og blev begravet under sediment. Varme og tryk komprimerede resterne til kulstofrige lag. I dag udvinder minearbejdere det fra underjordiske skakter eller åbne miner.

Ikke alt kul er ens. Brunkul er blødt og har lavt energiindhold. Subbituminøst og bituminøst kul er hårdere og brænder varmere. Antracit er det hårdeste kulstof med det højeste kulstofindhold. Kraftværker brænder det meste kul for at producere elektricitet. Stålproducenter bruger en særlig type, kokskul, til at smelte jernmalm.

Kul drev den industrielle revolution og genererer stadig en stor andel af den globale elektricitet. Det er også det mest beskidte fossile brændstof. Afbrænding af det frigiver mere CO2 pr. energienhed end olie eller gas. Det udleder svovldioxid, kviksølv og partikler, der skader helbredet. Mange lande udfaser det. Andre bygger nye anlæg. Omstillingen er ujævn.

Typer af kul

• Brunkul
• Subbituminøs
• Bituminøs
• Antracit
• Kokskul til stål