Grundbelastningen er den minimale mængde strøm, et elnet har brug for døgnet rundt, dag og nat, sommer og vinter. Hospitaler, køleskabe, datacentre og gadelygter bliver ved med at trække strøm uanset hvad. Den konstante summen er grundbelastningen.

Forsyningsselskaberne planlægger det omhyggeligt. De underskriver langtidskontrakter med kraftværker, der kører kontinuerligt: ​​atomkraft, kulkraft, store vandkraftværker og kombineret gas. Disse værker tager timer eller dage at op- og nedtrappe, så de er egnede til en stabil produktion. De producerer også den billigste elektricitet pr. enhed, når de kører med fuld kapacitet.

Konceptet er ved at ændre sig. Efterhånden som elnettene tilføjer mere sol- og vindkraft, ændrer efterspørgselskurven form. Middagsspidserne flader ud. Aftenspidserne skærpes. Nogle analytikere hævder, at grundbelastningen bliver mindre relevant og erstattes af fleksibel produktion og lagring. Andre siger, at der stadig er behov for et stabilt fundament. Debatten handler i virkeligheden om, hvordan man holder lyset tændt, når vinden stopper, og solen går ned.

Almindelige grundlastkilder

• Atomkraft
• Kulkraftværker
• Store vandkraftdæmninger
• Kombineret naturgas
• Geotermiske anlæg