Adfærdsøkonomi blander psykologi og økonomi for at forklare, hvorfor folk ofte handler irrationelt. Standard økonomisk teori antager rationelle aktører, der afvejer omkostninger og fordele. Rigtige mennesker udsætter ting, bruger for meget og følger mængden. Adfærdsøkonomer studerer disse huller.

Nøglebegreber inkluderer tabsaversion (tab gør mere ondt end gevinster føles godt), forankring (det første tal vi ser, skævvrider vores estimat) og nutidsbias (vi foretrækker øjeblikkelige belønninger frem for forsinkede). Disse er ikke særheder. De er forudsigelige mønstre, der former markeder, offentlig politik og personlig økonomi.

Nudge-teorien anvender disse indsigter. En cafeteria, der placerer frugt i øjenhøjde og slik på en høj hylde, fremmer sundere valg uden at forbyde noget. Automatisk tilmelding til pensionsordninger øger opsparingsraterne. Kritikere bekymrer sig om manipulation, men beviserne viser, at små designændringer kan have store effekter.

Kerneideer

• Tabsaversion
• Forankring og indramning
• Nuværende bias og udsættelse
• Socialt bevis og flokadfærd
• Nudges og valgarkitektur