Populationer ændrer sig. De vokser, skrumper og skifter med årstider og år. Populationsdynamik er studiet af hvordan og hvorfor. Den undersøger fødsler, dødsfald, indvandring og emigration. Den ser på, hvordan populationer reagerer på mad, rovdyr, sygdomme og vejr. Nogle populationer cykler regelmæssigt. Lemminger boomer og styrter sammen med et par års mellemrum. Sneskoharer og los følger en tiårig cyklus. Andre vokser støt, indtil de når en grænse, hvorefter de stabiliserer sig eller kollapser.

To hovedmønstre beskriver vækst. Eksponentiel vækst sker, når ressourcerne er ubegrænsede, hvilket producerer en J-formet kurve. Logistisk vækst sker, når ressourcerne er knappe, hvilket producerer en S-formet kurve, der flader ud ved bæreevnen. De reelle populationer overskrider ofte og falder. Genindførelsen af ​​ulve i Yellowstone ændrede elgpopulationernes dynamik. Hjortebestande i forstæderne vokser, indtil føde eller sygdom begrænser dem. Forståelse af disse mønstre hjælper forvaltere med at beslutte, hvornår de skal gribe ind, om de skal aflive, beskytte eller lade være.

Hvad driver befolkningsændringer

• Fødsels- og dødsrater.
• Indvandring og udvandring.
• Tilgængelighed af føde, vand og levesteder.
• Rovdyr, sygdomme og konkurrence.

Populationer er ikke isolerede. De interagerer med andre arter og med miljøet. Ændr én faktor, og virkningerne spreder sig gennem systemet.