Kuldioxid, metan, lattergas og vanddamp deler alle én egenskab: de absorberer infrarød stråling. Det gør dem til drivhusgasser. Når sollys rammer Jordens overflade, absorberes noget af det og genudsendes som varme. Drivhusgasser i atmosfæren fanger denne varme og genudstråler den i alle retninger, hvilket opvarmer planeten. Effekten er afgørende for liv. Uden den ville Jorden være omkring 33 grader Celsius koldere.

Menneskelig aktivitet har øget koncentrationen af ​​disse gasser. Kuldioxid er den største bidragyder til opvarmning, fordi vi udleder så meget af det. Metan er mere potent pr. molekyle, men nedbrydes hurtigere i atmosfæren. Lattergas eksisterer i over et århundrede og beskadiger også ozonlaget. Fluorholdige gasser frigives i små mængder, men binder tusindvis af gange mere varme end kuldioxid. Hver gas har et forskelligt opvarmningspotentiale og atmosfærisk levetid, hvilket er grunden til, at forskere omregner dem alle til kuldioxidækvivalenter til sammenligning.

Vigtigste drivhusgasser

• Kuldioxid: fossile brændstoffer, skovrydning.
• Metan: husdyr, rismarker, gaslækager.
• Lattergas: gødning, industrielle processer.
• Fluorholdige gasser: kølemidler og aerosoler.

At reducere udledningerne betyder at målrette dem alle, ikke kun kuldioxid. Især metanreduktioner kan bremse opvarmningen hurtigt, fordi metan forlader atmosfæren inden for årtier.