Brugervenlighed måler, hvor nemt folk kan bruge et designet produkt til at nå deres mål. Et dørhåndtag, der inviterer til at trække i, når det skal skubbes, svigter brugervenligheden. Et checkout-flow, der skjuler betalingsknappen, frustrerer brugerne. Begrebet stammer fra forskning i menneskelige faktorer og blev centralt for softwaredesign i 1980'erne og 1990'erne, da Jakob Nielsen og andre udgav heuristikker til evaluering af grænseflader.

Brugervenlighed har flere dimensioner. Lærbarhed: hvor hurtigt en ny bruger kan udføre grundlæggende opgaver. Effektivitet: hvor hurtigt en erfaren bruger kan arbejde. Hukommelsesværdighed: hvor godt en almindelig bruger husker brugerfladen efter et stykke tid væk. Fejlrate: hvor ofte brugere laver fejl, og hvor nemt de retter op. Tilfredshed: hvor behagelig oplevelsen føles. Et produkt kan score godt på nogle og dårligt på andre. Et komplekst professionelt værktøj kan være effektivt, men svært at lære.

Fælles brugervenlighedsprincipper

• Synlighed af systemstatus.
• Match mellem system og virkelig verden.
• Brugerkontrol og frihed.
• Konsistens og standarder.
• Fejlforebyggelse og klar gendannelse.

Brugervenlighedstestning er i princippet simpel. Se rigtige mennesker prøve at bruge produktet. Tag noter. Ret det, der forvirrer dem. Gentag.