Know Your Customer-reglerne kræver, at kryptobørser verificerer, hvem deres brugere er. Du uploader et offentligt ID, tager en selfie og beviser nogle gange din adresse med en regning. Børsen kontrollerer dataene mod sanktionslister og kører en baggrundsskærm. Indtil du har bestået, kan du ikke indbetale eller handle. Processen tager minutter på en god platform og dage på en dårlig.

KYC eksisterer, fordi regulatorer behandler kryptobørser som finansielle institutioner. Der gælder love mod hvidvaskning af penge. FATF sætter den internationale standard, og hvert land implementerer den. USA håndhæver den gennem FinCEN og statslige regulatorer. EU har sin egen ramme. Målet er at forhindre, at krypto bruges til hvidvaskning, finansiering af terrorisme og omgåelse af sanktioner. Omkostningerne er privatlivets fred. Børser opbevarer nu personoplysninger om millioner af brugere, hvilket gør dem til mål for hackere. Flere børser har oplevet databrud, der har afsløret kunde-ID'er og -adresser.

Hvad KYC normalt kræver

• Offentligt udstedt billed-ID — pas, kørekort eller nationalt ID
• Selfie eller liveness-tjek — beviser, at du matcher dokumentet
• Bevis for adresse — regning fra forsyningsselskab, kontoudtog eller skattedokument
• Finansieringskilde — til store indskud eller konti med stort volumen

Decentraliserede børser kræver ikke KYC. Det er deres primære trækplaster for privatlivsfokuserede brugere. Det er også grunden til, at regulatorer bliver ved med at presse dem.