Ethen, den enkleste alken, blev engang kaldt ethylen. Det er et plantehormon, der modner frugt. Det er også råmaterialet til polyethylen, den mest almindelige plast i verden. Alkener indeholder mindst én kulstof-kulstof-dobbeltbinding. Denne dobbeltbinding ændrer alt. Den gør molekylet mere reaktivt og mere stift. Den generelle formel er CnH2n. Ethen er C2H4, propen er C3H6, buten er C4H8.

Dobbeltbindingen består af en sigmabinding og en pi-binding. Pi-bindingen er svagere og mere udsat, hvilket gør den sårbar over for angreb fra elektrofiler. Derfor gennemgår alkener additionsreaktioner, hvor atomer binder sig hen over dobbeltbindingen og omdanner den til en enkeltbinding. Hydrogenering tilføjer hydrogen, hvilket omdanner en alken til en alkan. Bromering tilføjer brom, hvilket affarver bromvand, hvilket er en klassisk test for alkener. Polymerisation forbinder mange alkenenheder til en lang kæde og danner plaster.

Alkener er ikke kun industrikemikalier. De forekommer i naturen. De findes i planteolier, insektferomoner og nogle duftstoffer. De er også mellemprodukter i mange metaboliske veje. Dobbeltbindingen er en alsidig funktionel gruppe.

Alkener kan være lineære, forgrenede eller cykliske. De kan have én eller flere dobbeltbindinger. De kan være cis- eller trans-grupper, afhængigt af gruppernes placering omkring dobbeltbindingen. Denne geometriske isomeri påvirker fysiske egenskaber og biologisk aktivitet.